Paro og Sanjay´s Bryllup 13. December 2015

Ved mit første besøg i Nepal 2012, besøgte jeg en lille Tharulandsby i det sydlige Nepal, der mødte jeg Paro. En smuk nepalesisk pige som var meget interesseret i den vestlige kultur, og vi fik nogle lange snakke om Danmark og Nepal. Alle i den lille landsby Gothauli var meget venlige, nysgerrige og gæstfrie, hvilket gjorde at jeg kun 8 måneder senere vente tilbage til landsbyen, nu med min familie, som jeg bare måtte vise det fantastiske sted, og give dem muligheden for at møde Paro og hendes familie.

paro_001jpg

Der gøres klar og teltet sættes op.

Paro er på det tidspunkt 24 år og bor hjemme hos forældrene, som man jo gør i Nepal til man bliver gift. Jeg har gennem årene haft ugentlig kontakt med Paro – Yes for Facebook!

Sommeren 2015 kommer der en invitation, Paro skal giftes og vi er inviteret, fantastisk! Det skal være den 13. December, lige midt i min datters terminsprøver, det går ikke, vi kan ikke komme afsted alle sammen. Løsningen bliver at jeg tager en tur alene. Jeg har besøgt landsbyen og Paro 6 gange i sidste 4 år, og jeg ser denne invitation som en stor ære og mulighed for at tage billeder af denne fantastiske dag.

Efter et Trek på en ny rute fra Beni til Pohkara, sammen med Persang og Rajkumar, går turen til Chitwan, og Tharulandsbyen Gothauli, hvor jeg skal være gæst til Paro og Sanjay´s bryllup.

Jeg ankommer dagen før, og forberedelserne er i fuld gang. Alle har travlt, nogle med at pynte op, nogle kommer med brænde, andre er i gang med at tilberede mad i meget store mængder, der er fælles spisning i brudens hus de næste 3 dage for det meste af byen. At lave så meget mad er en ekstra stor udfordring lige nu hvor grænsen til Indien er blokeret af politiske årsager og det ikke er muligt at få gas i de mængder der er brug for. Paro´s familie har dog fået lov af myndighederne til at gå i junglen og hente ekstra brænde til brylluppet.

Der bliver stillet to store telte op og der pyntes med mange, rigtig mange kulørte lamper, det ligner et helt tivoli. Et musikanlæg ankommer og musikken startes, og her er kun en styrke – fuld styrke, det lyder forfærdelig, men alle ser ud til at nyde det, sådan skal det nok være. Ti mænd sidder i stalden og skærer kød ud, andre er i gang med at snitte grønsager, en stor mængde små fisk er kommet i gryden og der bliver gjort klar til flere ildsteder, alle i landsbyen er mødt op med deres store gryder, så det er muligt at lave så store mænger mad over bål.

paro_004jpg

Mændene skærer kødet ud i stalden.

Om eftermiddagen, samles byens piger, samt bruden i et af de store telte, nu skal der laves hennatatoveringer, og det kommer til foregå resten af dagen. Pigerne sidder og hygger sig mens de lægger hennatatovering på hinanden. Paro sidder i midten og flere er i gang med at tatovere hende, mens hun sidder i en fin lænestol, og musikken kører på fuld styrke.

paro_002jpg

Paro får lavet hennatatoveringer på hånder og fødder.

paro_003jpg

Hennatatoveringerne på hænderne er færdige.

Nogle af pigerne danser, og der bliver gået til den, det ender med at jeg deltager i dansen sammen med min gode ven Sukram, til stor morskab for alle dem som sidder i rundkredsen.

 

Dagen hvor brylluppet skal være, starter kl. 3.00, med at der skrues helt op for musikken. Jeg prøver at sove lidt mere, men musikken er så høj, at det er umuligt. Jeg står derfor op og ser at alle er i gang med at gøre klar til dagens bryllup. Jeg glæder mig til at opleve og fotografere denne dag, samt se Paro i bryllupsudsmykning.

Ved middagstid ankommer gommen, med hele sit følge, hvilket vil sige at han kommer i en fint pyntet bil, gæsterne kommer med bus, samt på ladet af vogn, som trækkes af en traktor.


paro_006_1jpg

Byens piger står klar til at modtage gommen, her er det Gita, som er Paro´s søster. 

paro_007jpg

Gommen modtages og optoget går genne landsbyen til Paro´s hus.

Eget musikanlæg medbringes også, så ingen i nabo landsbyerne er nu i tvivl om, at der skal være bryllup i Gothauli. Alle er i deres fineste tøj, pigerne er i smukke kjoler, mænd og drenge i flotte jakkesæt, ikke alt passer lige godt, noget er nok gået i arv, specielt ses små drenge i store sko, så her er jeg klart den, som er mindst festklædt, jeg har dog været hos den lokale barber, så jeg ikke ser alt for sjusket ud, efter en uge i bjergene var det tiltrængt.

Gommen modtages af brudens familie og det store optog går til brudens hus, hvor ceremonien kan begynde.

Der er mange ritualer, der udføres undervejs, hvor vand og blomster kastes rundt om gommen inden han kan modtage sin brud. Paro kommer ud fra huset, i sit fine tøj, og møder sin kommende mand udenfor huset, hvor brylluppet skal være.

paro_009jpg

paro_008jpg

Paro og hendes kommende mand.

De sætter sig på stole lige ved siden af det sted, hvor vielsen senere skal finde sted. Her modtager de gæsterne som aflevere gaver, lidt penge, samt giver tika til brudeparret. Måden tika og velsignelse udføres på varierer alt efter hvor tæt familie man er til bruden og gommen. På hver side at brudeparret sidder et nært familiemedlem med en stor taske, som pengegaverne lægges i. Man giver penge til både gommen og bruden og de lægges i hver sin taske.

Det er ikke sådan at alle følger med i hele ceremonien, nogle er inde at spise andre går lidt frem og tilbage og laver andre gøremål imens. Meget anderledes end hjemme, hvor man jo er med til festen hele tiden.

 

Efter at parret har modtaget gaver, tika og velsignelser, skal den egentlige vielse finde sted, det sker få meter ved siden af hvor gaverne er modtaget, hvor et lille ”tempel” er bygget.

Man har overdækket et område på ca. 1 meter x 1 meter med bambus og bananblade. På jorden har man tegnet flotte mønstre lavet med farvet ris og pulver. Stedet er indrettet med lys og en masse forskellige små skåle, frugt og grøntsager.

paro_011jpg

Præsten

Præsten læser op fra sin lille bog og der udføres en masse ritualer, brudeparret rejser sig flere gange og går rundt om det lille ”tempel” flere gange, og nogle gange bytter de plads. Under hele seancen ser begge meget bedrøvet ud, specielt bruden som er ked af at skulle forlade sine forældre.

 

Det hele tager ca. 3 timer, hvorefter bruden går ind i huset igen, for at gøre sig klar til at forlade sine forældre. Der går en times tid inden hun kommer ud under store skrig og skrål. Den ældste bror skal nu bære hende til bilen, som skal transporterer hende til sit nye hjem hos gommens forældre. Alle gaverne tages også med nu, så ladvognen på traktoren fyldes med hendes møbler og de gaver de har fået. Bruden, forældre og tanter græder, fordi Paro forlader huset og sin familie. Der går lang tid inden det store optog kan drage af sted til gommens hus som ligger en times kørsel fra Gothauli. Optoget består nu af to busser, tre ladvogne trukket af traktorer, samt en hel del motorcykler og selvfølgelig en ladvogn med kæmpe højtalere på, så ingen er tvivl om, at vi kommer nu. Jeg kører på motorcykel, som nok er det mest behaglige, på ladvognene står alle op meget tæt, og vejene er meget hullet. Vi stopper ved familiens tempel hvor brudeparret skal gå tre gang rundt om templet, inden vi forlader byen.

paro_014jpg 

Brudeparret bæres 3 gange runde om det lille ”tempel” inden de drager, mod gommens forældres hus. 

Det er en fantastisk oplevelse at være med i det optog alle er glade og danser på vognene, imens kører musikken på fulde drøn. Efter ca. en times kørsel kommer vi frem til et meget flot pyntet hus og have. Vejen op til huset er pyntet med kulørte lamper og alt blinker i takt til musikken.

Paro og Sanjay går sammen med et dansende optog op til huset sammen med gommens mor, og igen udføres forskellige ritualer inden Paro forsvinder ind i huset, og vi andre skal have mad i et kæmpe stort telt, det er som altid dal bhat, dog i anledning af brylluppet med mulighed for rigeligt kød.

Jeg spiser sammen med mine venner fra Gothauli, og efter en times tid kører vi hjem igen. Klokken er blevet ni og det er helt mørkt, vi kører forsigtigt hjem på de hullede grusveje.

Hjemme i byen er Paro´s forældre kede af at deres datter er flyttet, og byder de nærmeste, og mig på lidt øl og mad, for at hygge og glemme sorgen over en bortgiftet datter.

 

Det har været en lang og heftig dag, som er startet tidlig, så det bliver snart tid til at gå i seng, heldigvis ebber musikken snart ud, og en fantastisk dag får ende. Det har været en stor oplevelse og en ære at blive inviteret med til bryllup. Næste dag forsætter festlighederne, dog i noget mindre omfang, her handler det mest om fælles hygge og spisning.

 

Landbyen Gothauli har et gæstehus, hvor man kan bo og samtidig få mulighed for at komme tæt på landsbyboerne. Hvis man er interesseret, skal være velkomne til at kontakte mig for info.

john@ehbrecht.dk